Hverdagslivet

En lang men produktiv dag

Min dag startede faktisk ud med at jeg kom lidt til skade. Da jeg skulle ud af døren kl. 12 og stod ved busstoppestedet, imens det styrede ned, kom jeg i tanke om at jeg havde glemt noget af det vigtigste derhjemme, så jeg løb op i lejligheden igen, men faldt desværre på trappen og har fået et kæmpe sår og dertilhørende blåt mærke, på begge ben. Av for filan siger jeg bare! Men jeg nåede da bussen, og fik mig humpet ind i byen til den samtale jeg skulle starte dagen ud med.
Jeg har nemlig været inde på HF og snakke med en vejleder, og jeg er nu blevet tilmeldt de hold og timer jeg skal gå på, så jeg skal starte i skole igen d. 12 august. Glæder mig utrolig meget, men er også meget nervøs. Det er lang tid siden at jeg har gået i skole sådan rigtig, syntes jeg. Så det skal nok blive godt. Det første år skal jeg starte ud med 23 timer om ugen, sådan så jeg lige kan få SU, da min vejleder mente at det var det bedste for mig lige pt. Så 3 dage om ugen kan jeg sove længe, det er bare luksus. Jeg skal så have nogle af de mest kedelige fag, Dansk og Matematik, men glæder mig rigtig meget til jeg skal starte med Historie og Biologi. Det er jo flere år siden jeg har haft det, og jeg tror det bliver rigtig spændende. Så længe jeg ikke skal skære i døde dyr eller grave gamle murbrokker op, så går det ;)

blog791

Men efter hele min lange snak med vejlederen, skulle jeg så være sammen med en af mine bedste veninder, Maria, da hun havde fødselsdag igår. Hun fik sin gave, og fik noget lækkert Brunch, vi elsker simpelthen den Brunch de har derinde på HomleChok her i byen, det er virkelig lækkert! Så der brugte vi et par timer på at sidde og snakke om alting og ingenting. Tag jer ikke af mit så ellers fede udtryk i ansigtet, ligner lidt en oppust ballon haha. Men det er altså ikke nemt at holde masken, når man sidder sammen med min veninde ;) Til sidst fik vi lige gået rundt i gågaden, min veninde skulle købe en masse ting rundt omkring, jeg fik ikke købt så meget andet end en mint farvet top, til under min nye kjole, og noget afløbsrens (vigtig info!).

En gave fra en veninde

blog790Jeg kunne altså slet ikke lade hver med at smile da jeg modtog den sødeste lille pakke idag. Inden i lå denne søde katte kalender, som jeg har fået af min gode veninde Sandra. Vi skriver rigtig meget sammen og har ret meget til fælles. Blandt andet en stor kærlighed til katte, lyserød og søde ting :LOVE: Jeg er simpelthen så glad for denne sag, uha. Tak søde Sandra!

I afslapningens tegn

Min aften bliver brugt meget på at surfe rundt på nettet, læse blogs, deltage i konkurrence, skrive med en masse veninder, spille facebook spil og  høre lidt musik. Jeg er sådan lidt, ikke glad men heller ikke ked af det humør, jeg sidder bare og stener lidt, men sådan er det vel bare en gang i mellem?
Jeg overvejer lidt at hoppe over i sofaen med min bog, så jeg snart kan få den læst færdig, men et afsnit af Bones trækker også meget i mig. Men natten er ung endnu, og når man intet skal imorgen, så skal jeg nok få det det Bones jeg vil se dér. Kæresten hiver også i mig, da han gerne vil se et afsnit af Prison Break men det har jeg ikke så meget lyst til lige pt. Nu for vi se. Her er også stadig rigtig lummert i vejret, hos os er der 17 grader udenfor, og nok et par grader varmere indenfor. Men heldigvis til at holde ud :) Blæseren har da ikke været taget i brug idag :LOVE: Jeg har faktisk også en film jeg skal have set, glæder mig meget til at se den, en filmanmeldelse kommer helt sikker også på bloggen. Men jeg tror faktisk bare jeg vil hoppe af og lave nogle af de ting jeg har snakket om. ;)
blog787

To do-lister skal også organiseres

Er der noget jeg laver utrolig meget af så er det to do-lister over de mest mærkelige ting og sager, selvfølgelig også de lidt mere almindelige såsom indkøb, blogindlæg, film der skal ses osv. Men jeg elsker simpelthen at lave disse lister men jeg syntes efterhånden bare at de er trælse at lave på papir, så nu har jeg været ude i App-land og fundet mig en App som jeg rent faktisk kan bruge ;) Så behøver jeg heller ikke at se på min umådelige grimme håndskrift mere, og de løse papirer der flyver rundt på mit skrivebord X)

blog785

Hvorfor er det så varmt?!

blog784

Jeg er helt bestemt en af dem som ikke kan holde til mere end de 20 grader, helt gerne under. Så igår havde jeg virkelig en dårlig dag. Jeg brugte det meste af min dag på at pleje en voldsom hovedpine, der gjorde at jeg intet andet kunne foretage mig end at ligge inde i sengen med en pose is, og se lidt Bones på min iPad. Sikke en øv da, fik jo intet ud rettet overhovedet. :(
Men min hovedpine er heldigvis væk idag, og vi er kun oppe på de 19 grader indtil videre, så det går lige. Dagen idag skal gå med et smut hjem til mine svigerforældre, vi skal bare hygge, slappe af i det gode vejr og sådan :) Så det skal nok blive godt.

Hvad for i jeres søndag til at gå med?

Bag bloggen

En smilende 20 årig kvinde fra det midtjyske, med en stor livsglæde som elsker at dele sine oplevelser, køb og andre ting på nettet. Bruger meget af sin tid på neglelak, bloggen, kreative udfoldelser, film, fotografering og meget andet. Bor i en lille lejlighed med min kæreste og mine to katte.

Kategorier

Twitter

Bloglovin

Follow on Bloglovin

Tæller


Copyright

.. Alt indhold på siden er lavet af webmasteren. Det vil sige at tage noget uden min tilladelse vil give konsekvenser. Er der noget du gerne vil låne, kan du kontakte webmaster, ellers holder man fingrene væk..